Ansvarlighed er en af vore kerneværdier, og vi ønsker at tage ansvar for de aktiviteter, vi udfører, hvad enten det drejer sig om et projekt for en kunde, sortering af affald, forøget sikkerhed for vore medarbejdere, støtte til projekter der sikrer at vore medarbejdere har de nødvendige kompetencer eller andet.

Hos Brdr. Møller ser vi imidlertid også ansvarligheden, som noget der rækker ud over virksomhedens grænser. Vi er, som virksomhed, en del af et system.

Derfor støtter vi f.eks. også det arbejde, der gøres gennem Global Compact, der arbejder på at sikre helt grundlæggende rettigheder overalt i verden. Derfor støtter vi også Global Reporting Initiative, der arbejder med bæredygtig rapportering. Derfor støtter vi også organisationer som De Danske Hospitalsklovne, Brabrand Idrætsforening, WWF m.f.