Bæredygtighed har været på den danske og den internationale dagsorden, siden Brundtland kommissionens rapport “Vores fælles fremtid” udkom i 1987. Det afgørende er her, at bæredygtig udvikling ses som en udvikling:

“som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige
generationers muligheder for at opfylde deres behov, i fare”.

Hos Brdr. Møller vil vi bidrage til, at en sådan bæredygtig udvikling understøttes gennem alle vore forretningsprocesser. Det skylder vi både os selv og de kommende generationer. Det betyder i de kommende år en skærpet fokus på vores ressourceforbrug, vore udledninger til jord/vand/luft, vores arbejdsmiljø, de ressource-typer vi anvender, og den måde vi udfører vore projektopgaver på.

Hos Brdr. Møller tror vi på, at en bæredygtig udvikling ikke er noget, samfundet skal tage sig af eller kan overlades til andre – den udvikling begynder først og fremmest med os selv! Vi ser også gerne, at en sådan positiv udvikling skabes i et samarbejde med andre – kunder, leverandører, offentlige myndigheder m.f. Vi ser, med andre ord, bæredygtig udvikling som en både fornuftig og nødvendig del af vores fremtidige forretningsgrundlag.